'Vandrende sjæle' af Stephenie Meyer // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Vandrende sjæle

Forfatter: Stephenie Meyer

Serie: -

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Udgivet: 2009

Antal sider: 765

Melanie Stryder nægter at forsvinde. Vores verden er blevet invaderet af en skjult fjende. Mennesket er blevet ufrivillige værter for disse indtrængende væsner, som overtager sindet, alt imens kroppene forbliver intakte og fortsætter deres hverdagsliv tilsyneladende uberørte. Størstedelen af menneskeheden er bukket under. Da Melanie, en af de få ´vilde´ mennesker, der er tilbage, bliver fanget, er hun sikker på, at hun skal dø. Vandreren, den indtrængende ´sjæl´, som er blevet tildelt Melanies krop, er blevet advaret om udfordringerne ved at bo i et menneske: de overvældende følelser, overfloden af sanser, de alt for levende erindringer. Men der er én ting, som Vandreren ikke havde forberedt sig selv på: den tidligere beboer af kroppen nægter at give afkald på sit sind.

Vandreren trænger dybt ind i Melanies tanker og håber at finde de sidste menneskers skjulte tilholdssted. I stedet fylder Melanie Vandrerens tanker med billeder af den mand, som Melanie elsker – Jared, et menneske, som lever skjult. Ude af i stand til at adskille sig selv fra sin krops ønsker, begynder Vandreren at længes efter netop den mand, hvis opholdssted hun er blevet pålagt at opspore. Da udefrakommende kræfter gør Vandreren og Melanie til uvillige allierede, tager de af sted på en farlig og usikker søgen efter den mand, de begge elsker.

'Vandrende sjæle' er en genlæsning fra min side, men ikke desto mindre en skøn en af slagsen.
Jeg læste den tilbage i 2012/2013, inden filmatiseringen kom i biografen i foråret 2013. Det er en bog der tog mig med storm, ligesom forfatterens tidligere serie havde gjort det - og overbeviste mig endda om at sci-fi (dystopsik vel at mærke) er okay, da jeg ikke var fan af genren inden da.

Jeg blev ret hurtigt fanget af historien, der tager en med på noget af en rejse - selvom en god portion af starten godt kunne føles en anelse langtrukkent og langsommelig. To be fair, giver det alligevel god mening, da det giver en bedre forståelse for det univers vi bliver suget ind i. Såvel som vi lærer hovedpersonen, eller rettere sagt, sjælen Vandreren (Wanda) der overtager Melanies krop bedre at kende.

Historien er fængslende, velovervejet og er spændende fra start til slut. Jeg elsker at blive betaget af detaljerne der bliver beskrevet levende, mens vi får en forståelse for universet gennem Wanda og problematikkerne mellem sjælene der har overtaget jorden og menneskene der stadig stritter imod. Selv da vi kommer til et hvis punkt hvor vi støder på modstandsbevægelsen og deres syn på tingene. Jeg elskede at se verdenen fra begge sider - sjælene vs. menneskene.

Jeg elsker samspillet mellem Wanda og Melanie, idet de er bosat i den samme krop da Melanie ikke er så let at jage væk - love it! To skønne personligheder med hver deres syn på tingene, såvel som livet. Jeg nød at se dem gå fra at modarbejde hinanden til rent faktisk at holde af hinanden - alt imens de formår at finde et fælles fodfæste og Wanda formår at se denne verden og sin egen eksistens i et nyt lys.

Udover Wanda og Melanie, er der flere karakterer jeg ikke kan andet end holde af. Stephenie Meyer formår at beskrive dem alle så dejligt levende, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem. Visse karakterer er lettere at holde af end andre, mens enkelte karakterer giver anledning til at vrikke halsen om på dem.

Historien er skøn, skruet godt sammen og det er let at mærke at forfatteren har gjort et stort stykke arbejde i at kreere en sci-fi fortælling med noget på hjerte. Universet er lige som det skal være og rummer så meget mere end hvad jeg tænker der kunne proppes ind i en forvejen tyk bog. 

Jeg elsker den filosofiske side af historien, der får en til at tænke over hvad der kunne være i universet omkring os, en sjæls rejse fra en verden til en anden og det at universet kunne rumme mere end vi aner.

'Vandrende sjæle' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.