'Fasandræberne' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Fasandræberne

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #2

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2008

Antal sider: 384

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus i Rørvig. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte melder sig og tilstår at stå bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Men, men, men: Adskillige år senere lander mappen med sagens akter imidlertid på skrivebordet hos vicekriminalkommissær Carl Mørck, der er leder af Afdeling Q, politiets afdeling for sager under særlig bevågenhed. Carl Mørck er i første omgang overbevist om, at det må være en fejl, at sagen er havnet hos ham, men snart opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder han at efterforske en sag, der trækker spor fra den usleste posedame på hovedbanegården til de mest magtfulde mænd i landets øverste sociale lag. Klapjagten er begyndt.

Så er Carl Mørck og Assad på den igen - og selvom krimigenren ikke er min stærke side, var det en fornøjelse at være i selskab med de to herrer. For kan ikke andet end holde af dem, deres forskellighed og deres måde at kommunikere på.

Endnu en gang formår vi at blive hevet med ind i et mysterie, fortalt fra 2 vinkler.

På den ene side har vi Carl Mørck og Assad der skal have opklaret sagen vedr. det myrdede søskendepar - til trods for der egentlig er faldet dom i sagen, men som alligevel pirrer til nysgerrigheden.

På den anden side følger vi en ukendt kvinde, som agerer lavt i samfundet, idet vi ser verden gennem hendes øjne og behandlingen af hende - samt kommer indenfor hos nogle ret højtrangerede typer, der behandler hende som skrald.

Jeg kan godt mærke jeg ikke var lige så hooked på denne bog, som jeg var med første bog. Det var som om jeg ikke rigtig kunne komme helt ind i handlingen, til trods for jeg nød at følge begge sider af efterforskningen på skift ift. Carl Mørck og Assad vs. posedamen og det at man ikke helt 100 % kan finde ud af hvem det er der har begået mordene.

En lille del af det er nok grusomheden ift. hvordan visse karakterers behandling af Kimmie, den grove tone og det at jeg ikke helt kunne investere mig i den livsstil/tankegang de magtfulde personer, når vi ikke var hos Carl Mørck og Assad men i stedet fokuserede på Kimmi.

Men nøj, hvor elskede jeg at Jussi Adler-Olsen tilføjede en ny person til afdeling Q i form af Rose - en herlig karakter, der kan give dem et nyt syn på tingene. Elskede den måde hun river lidt op i både Carl Mørck og Assad. Specielt Carl Mørck får sin sag for med hende, når han blot gerne vil gøre tingene på sin måde.

Selvom jeg ikke helt var 100 % med på alle dele af bogen, nød jeg alligevel at følge det lille team i at få opklaret sagen. Jeg elskede deres dynamik, deres tilgang til tingene - for slet ikke at snakke om jeg elsker humoren. Specielt når det kommer til Assad - hele hans væremåde, Carl Mørcks reaktion på tingene han siger, måden han siger tingene på og Roses effekt på Assad. LOVE IT!

Også den måde Jussi Adler-Olsen kun giver den mest nødvendige information når det har relevans for sagen - uden at man som læser får alt på én gang. På den måde kan blot læse videre og i spænding finde ud af hvem det er der har gjort det.

'Fasandræberne' får i alt 3 ud af 4 stjerner.

XOXO - Rina.