'Flaskepost fra P' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Flaskepost fra P

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #3

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2009

Antal sider: 494

I Skotlands yderste ende, helt oppe på politistationen i Wick, havde en grøn, ridset flaske stået i en vindueskarm i ganske, ganske lang tid. Den var lille. Ingen tog notits af den, og ingen bemærkede brevet indeni.

Derfor undrede ingen sig over, hvad de halvt udviskede bogstaver HJÆLP mon kunne betyde. Da politikommissær Carl Mørck ad omveje får overdraget den gamle flaskepost, tror han i første omgang, at det næsten udviskede nødskrig er resultatet af grove drengestreger. Men efterhånden som han og hans assistent Assad får afkodet mere og mere af brevet, går det op for dem, at to store drenge blev bortført engang i halvfemserne, og siden er flaskeposten det eneste livstegn, man har fået fra dem. Men hvem er drengene? Hvorfor har deres forældre aldrig meldt dem savnet? Og hvad er der sket med dem? Carl og Assad trækkes længere og længere ind i en beregnende og følelseskold kidnappers net, og pludselig går det op for dem at tiden er ved at løbe fra dem.

Selvom der er gået mange år, så er kidnapperen stadig aktiv. Mareridtet er uden ende.

Carl Mørck, Assad og den skønne Rose er tilbage - og jeg nød at vende tilbage til den lille trio fra Afdeling Q. Også selvom krimier nok aldrig bliver min stærke side, men lige netop disse tre karakterer gør at jeg har lysten til at læse videre i Afdeling Q-serien.

Denne sag var jeg mere investeret i end forrige bog. En sag der dykker ned i en kidnapning af unge drenge, som går flere år tilbage - selvom handlingen til dels minder om første bog ift. kidnapningen. Men ikke desto mindre var jeg ret fanget af at finde ud af hvordan trioen løste denne sag.

Men til trods for vi i første bog fulgte personen der blev kidnappet i de dele hvor vi følger den modsatte side end trioen i Afdeling Q, fulgte vi denne gang gerningsmanden. Hvem end han så er - hvilket gjorde det ret interessant.

Jeg nød at følge begge sider af sagen, der begge giver et indblik i sagens kompleksitet.

På den ene side afkoder et brev for netop at finde frem til afsenderen - såvel som hiver fat i de relevante kontakter indenfor politiets grænser. 

På den anden side har vi gerningsmanden, som vi undervejs finder ud af har en del bagage ift. hans barndom, hvilket gjorde jeg var lidt mere investeret i netop at ville forstå ham som person. Ikke at jeg forstår hvorfor han gør som han gør, men det at forfatteren formår at inkludere hans baggrund ift. hans tankegang, væremåde og netop at kidnappe drenge fra forskellige religions baggrunde - såvel som måden han gør det på.

Dog er det ikke Rose der hjælper de to herrer, men hendes søster Yrsa - en skøn kvinde der dog har lidt en anden personlighed og tilgang til tingene end Rose. Om end jeg stadig nød at være i hendes selskab. Jeg nød humoren, deres relationer til hinanden og at følge med i sagen fra start til slut.

Jussi Adler-Olsen formår at skrive på en måde så jeg var draget af både handlingen, såvel som karaktererne. Det at han holder fast i kun at give en den nødvendige information når der er brug for det, uden at give alt for meget på en gang - hvilket holdt mig fanget, så jeg var nødsaget til at læse videre, for at finde ud af mere. For damn, hvor holdt denne bog mig fanget.

Specielt ift. gerningsmanden, aspektet med de forskellige religioner forfatteren har inddraget og gav mig et smil på læben, idet vi kommer til en fin konklusion i sidste ende.

'Flaskepost fra P' får i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.