'Natrium Chlorid' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #9 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Natrium Chlorid
Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #9

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2021

Antal sider: 461

"Natrium Chlorid" er 9. bog i Jussi Adler-Olsens krimiserie om Afdeling Q og Carl Mørck, som skal opklare en række urovækkende selvmord og ulykker, mens et skræmmende mønster tegner sig.

Et selvmord i 2020 har berørt Marcus Jacobsen dybt. Men noget ved sagen er stadig uopklaret, og derfor indledes efterforskningen på ny af efterforskeren Carl Mørk og hans Afdeling Q. Sagen forgrener sig hurtigt, og et skræmmende mønster opstår blandt en række markanter personers dødsfald, der ved første øjekast ligner ulykker og selvmord. Rose, Assad, Gordon og Carl må indse, at det er kun er et spørgsmål om tid, før næste offer må lade livet…

I "Natrium Chlorid" sætter Jussi Adler-Olsen Afdeling Q på en alvorlig prøve, mens de med sort humor og sammenhold må håndtere den verserende coronakrises restriktioner og en dyster sag fra fortiden.

Hvordan jeg er formået at komme så langt med den her serie, vides ikke - men jeg er all in for at hænge ud med Carl Mørck, Assad, Rose og Gordon. En lille gruppe jeg er endt med at holde ret så meget af, lige meget hvad end det er for en sag de bliver kastet ud i.

Denne gang formår sagen at komme endnu længere ind under huden på dem. Især det at Carl Mørck ikke lader sig stoppe af at han bliver sat ud af spil ift. Afdeling Q - for hvem kan dog stoppe den stædige tosse? Da slet ikke en hvis pandemi, der raserer landet, alt imens mystiske selvmord og ulykker på en måde bindes sammen med én enkelt faktor - Natrium Chlorid.

Sagen var ret okay at følge, ift. de mystiske uheld og selvmord. Hvad end det er for noget, var jeg en smule nysgerrig på at se hvor det førte hen. Var det blot uheld og selvmord, eller ligger der noget under? Lige en sag for Afdeling Q! Selvom sagen ikke sagde mig så meget, var jeg nysgerrig på at se hvor det førte hen og hvad salt havde med det hele at gøre.

Samtidig med at vi fulgte det andet synspunkt ift. gerningspersonerne. At følge deres perspektiv, og deres motiver.

Selvom jeg ikke var ret investeret i selve sagen og dens kompleksiteter, nød jeg mest af alt at følge den lille flok i opklaringen af sagen. At følge deres tankegange undervejs, deres måde at arbejde sammen og gøre hvad end de kunne for at opklare sagen. Jeg elsker humoren, de har imellem sig, deres kemi og blot at følge dem.

Såvel som det at forfatteren formåede at inkludere hvad der skete i verden ift. pandemien og implementerede det i handlingen, gjorde det hele jordnært. Blot at se hvordan Carl Mørck og co. taklede det at der var en pandemi og skulle løse sagen.

En anden ting jeg syns var ret interessant, var en gammel sag fra Carl Mørcks fortid der kom op og vende igen. Nogle ting blev på forunderlig vis fundet hjemme ved ham, uden nogen kan sige hvordan de endte der - hvilket gør hans holdepunkt i Afdeling Q bliver revet væk.
Men hvem kan dog holde ham væk fra at ville hjælpe i sagen? Ingen. Men det gjorde mig ret nysgerrig på at ville finde ud af hvad pokker der foregik ift. den sag vedr. Carl Mørck og hans ven ift. en tidligere sag de var involveret i for længe siden.

Efter den omgang de har været igennem denne gang er jeg blot spændt på at se hvordan det hele ender i de næste bog. Se hvordan den lille gruppe formår at få en afslutning. Om Afdeling Q fortsætter, med eller uden Carl Mørck og co., eller om der skal nye folk til. Måske en udvidelse?

'Natrium Chlorid' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.