Hey skønne læsere.
Titel: The Lucky List
Forfatter: Rachael Lippincott
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Udgivet: 2022
Antal sider: 288
Emily og hendes mor var altid heldige. Men for tre år siden slap heldet op, da moren døde af kræft. Nu er alt værre end nogensinde: Emily har ødelagt sit forhold til kæresten Matt, og hendes far vil sælge barndomshjemmet fuldt af minder om moren. Den eneste, Emily har at tale med, er Blake – en gammel veninde, som hun knap nok kender længere. Men da Emily midt i oprydningen en dag finder Listen – hendes mors ungdoms-bucket list – foreslår Blake, at hun og Emily selv bruger sommeren på at tjekke alle punkter på listen af. Sammen begiver pigerne sig ud på en livsændrende rejse.
The Lucky List – Når lykken vender er historien om at rejse ud for at finde en tabt forbindelse til den, man elsker allerhøjest, og selv undervejs blive klar til at møde verden – og kærligheden – på ny.
Den her bog var jeg ret spændt på at læse, efter jeg havde læst 'Five feet apart' af selvsamme forfatter.
Dog må jeg indrømme jeg ikke var helt lige så fanget af den her bog, som jeg var af 'Five feet apart', om end jeg stadig nød bogen på dens egne præmisser. For jeg nød bestemt bogens præmis, der bød på en skøn fortælling om Emily, der finder sin mors bucketliste, ender hun på sit livs eventyr.
For ja, vi møder til en start en Emily der er knust efter at have mistet sin mor, samtidig med hun er ret så forsigtig af sig. Hvilket gør hun lever lidt i en skal, hun ikke rigtig tør slippe ud af. Så jeg nød bestemt at følge Emily i hendes udvikling mod at finde glæden ved livet igen, uden at miste de minder hun har omkring sin mor. Selvom alt omkring hende forandres.
Om end jeg undervejs følte lidt hun trådte i stampe og var lidt for meget inde i sine egne tanker, uden helt at turde træde udenfor sin komfort zone, virkede det en kende genkendeligt - mest fordi jeg selv kan have tendens til at forblive i min egen komfort zone.
Det klart en fortælling der sætter fokus på at turde være sig selv og række ud. Vende tilbage til den del af en selv som man troede var gået tabt og turde gøre ting, sammen med dem man holder af.
Det klart en fortælling der sætter fokus på at turde være sig selv og række ud. Vende tilbage til den del af en selv som man troede var gået tabt og turde gøre ting, sammen med dem man holder af.
Emily er en skøn, ung pige der trods hendes mangel på tillid til verden, formår at udvikle sig til at stå ved sig selv og vende tilbage til at tro på omverdenen. Jeg nød at følge hendes udvikling, lære hende at kende, såvel som se hende udvikle et venskab Blake.
Blake formår at skubbe lidt ekstra til Emily, så hun ikke ender med at falde hen, alt imens en masse forandringer sker omkring hende.
Samtidig nød jeg at følge hendes færd med at komme igennem sin mors bucketliste, der formår at skubbe til hendes grænser ift. hvad hun tør og får en eventyrlig sommer.
Samtidig nød jeg at følge hendes færd med at komme igennem sin mors bucketliste, der formår at skubbe til hendes grænser ift. hvad hun tør og får en eventyrlig sommer.
Forfatteren har en dejlig let måde at skrive på, så man let kan følge med i handlingen og fornemme karaktererne. Om end jeg nok godt kunne have brugt en anelse mere dybde, nød jeg alligevel at blive revet med.
'The Lucky List' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar